1997-2000 De biodynamiske præparaters virkning på planters vækst

Foreningen arbejdede i de første år med markforsøg med undersøgelse af de biodynamiske præparaters virkning på planters vækst. Herunder blev påvist en positiv sammenhæng mellem stigende antal besprøjtninger med præparat 501 (kiselpræparatet) og afgrøders modened, målt ud fra indhold af frie aminosyrer (analyser foretaget af det daværende Steins Laboratorium).

2001-2014 Udvikling og dokumentation af biokrystallisations-metoden

I samarbejde med tyske og hollandske forskere ved Kassel Universitet henh. Louis Bolk Institut og Crystal Lab blev gennemført en omfattende udvikling og dokumentation af metoden, også kaldet kobberklorid -krystallisation. Arbejdet omfattede en formel validering af metoden, hvorved metoden i dag er videnskabeligt anerkendt som et redskab til at undersøge biologiske prøvers billeddannende egenskaber. Under ‘Publikationer’ er anført udvalgte publikationer fra dette arbejde. Forskningsgruppen, der kaldte sig Triangel-gruppen, arbejder fortsat videre under navnet GESTE-gruppen, og omfatter i dag følgende medlemmer: Johannes Kahl og Gaby Mergardt (Kassel Universitet), Nicolaas Busscher (Verein zur Förderung der Qualitätsforshung – Bildschaffenbde Methoden; DE), Jürgen Fritz og Miriam Athmann (Bonn Universitet; DE), Uwe Geier og Roya Bornhüter (Institut für Biologisch-Dynamische Forschung, Darmstadt; DE), Paul Doesburg (Crystal Lab; NL) samt Stephan Baumgartner og Claudia Scherr (Bern Universitet henh. Hiscia Institut; CH).

Det europæiske samarbejde har i alle årene været støttet af den tyske fond Software AG-Stiftung; DE). Forskningsforeningens arbejde har herhjemme været støttet af Louise Nielsens Fond, Fonden til Fremme af Antroposofisk Kulturel Virksomhed, Merkur Fonden, Allergica, Æskulap Fonden, Tuborg Fonden, Roberts Fonden o.a.

2016: Bog om vitalitet

Foreningen flyttede i 2013 tyngden i sit arbejde fra den europæiske forskning over mod formidling af sammenhængen mellem dyrkningsmåden, fødevarekvaliteten og menneskets sundhed. I 2016 udgav foreningen på forlaget Kahrius bogen ‘Vitalitet – fra muld til mave’. Bogens kernebudskab er, at vi kan lære meget om afgrøders og fødervarers kvalitet og næringsværdi ved at undersøge indholdet af mineraler, proteiner, vitaminer, antioxidanter osv. – men, vi kommer først i mål, når vi parallelt hermed undersøger vore grøntsager, korn, frugter o.a. som de levende organismer de er. Her er begrebet vitalitet overmåde brugbart, i al enkelhed defineret dobbelt som ‘en organismes evne til at opretholde sine livsprocesser og livscyklus under svært pres fra omgivelserne’ henh. ‘en organismes evne som fødemiddel til positivt at påvirke og regulere menneskets livsprocesser’.

Med dette udgangspunkt bliver der i dag især i den biodynamiske kvalitetsforskning anvendt et antal metoder, der tester grøntsagers, korns og frugters evne til at modstå et veldefineret og målbart pres, idet dette kan antages at være nært forbundet med evnen til positivt at påvirke menneskets livsprocesser.

2016- : Vitalitets-forskning

Vores svækkede vitalitet og sundhed

Alle levende organismer skal kunne modstå angreb fra mikroorganismer, de skal kunne hele små og større sår, de skal kunne formere sig, kort sagt: de skal kunne realisere deres livscyklus.

Vitalitet kan herudfra forenklet defineres som ‘en levende organismes evne til at opretholde sine livsprocesser og gennemføre sin livscyklus under pres fra omgivelserne’. Vitalitet kan vi således ikke bedømme, når vi daser under sommersolen, den kommer først for dagen, når vi kommer under pres.

Under det såkaldte Landbrugskursus i 1924 bemærkede åndsforskeren R. Steiner, at dersom vi fortsætter med at drive landbrug baseret på mineralsk kvælstof-gødning, da vil vore fødevarer ved århundredets midte – dvs. 1950 – være reduceret til ren mavefyld uden næringsværdi. Så spørgsmålet melder sig umiddelbart: Hvordan står det så til med vor sundhed idag, knap 100 år senere?

Svaret er nedslående: I løbet af få årtier er den mandlige sædkvalitet halveret – stadig flere par har vanskeligheder med at få børn – stadig flere mennesker døjer med mave- og tarmlidelser – mere end hvert fjerde barn har såkaldte atopiske symptomer, herunder astma, åndedrætsbesvær, overfølsom hud, samt diverse allergiske reaktioner og fødevare-intolerancer. Baggrunden for alt dette er såre kompleks, men der er ingen tvivl om vore fødevarers bidrag til denne ildevarslende udvikling. Tilsvarende har den omfattende industrialisering af landbruget og forarbejdningsindustrien medført, at et stigende antal mennesker får allergi- og intolerance-reaktioner på basale fødevarer som mælk og hvede.

I vores søgen efter at forstå disse sammenhænge får vi et umiddelbart vink af vort daglige sprog: levnedsmidler, livsmedlar (svensk) og Lebensmitteln (tysk). Vores mad skal være levende, maden skal bidrage til os som levende organismer. Her er den konventionelle drivhus-produktion er i dag baseret på ’inaktive vækstmedier’, på vandkultur. Planterne vokser i et rockwool-lignende materiale, næret af godt 20 uorganiske næringsstoffer, der flyder i vandet omkring rødderne. Konventionelle agurker, tomater, salat, kinakål, auberginer, peberfrugter, radiser o.a. bliver i dag dyrket på denne måde. R. Steiner, ophavsmanden til det biodynamiske landbrug, pegede på, at planten ubetinget må vokse i en levende jord. Ernærer planten sig ikke af en levende muld, med en rig humus og et rigt mikroliv, da kommer den ikke frem til den nødvendige, helsebringende ’frugtdannelse’.

Betragt den tynde, vilde, gråhvide gulerod fra vejkanten med nutidens gulerødder. Forskellen er netop, at de moderne gulerødder er udfyldt med frugtvæv, en frugtdannelse har fundet sted i roden, en frugtdannelse blev nedlagt i den vilde gulerod i den urpersiske kultur-periode. Under væksten og modningsprocessen opbygges dette frugtvæv. Omvendt vil en tomat, der er dyrket i vandkultur, aldrig nå frem til sin potentielle frugt-modenhed, uden den levende jord til at nære den.

Billedligt talt skal vi tilsvarende ernære os af modne fødevarer, der i sig bærer næringsstoffer, liv og udviklingsimpulser til det hele menneske, som krop sjæl og ånd. Først da kan vi udvikle os som hele mennesker, overskride vore grænser fra arv og miljø, og videreudvikle de spirituelle anlæg og evner, vi som enkeltindivider bærer på. Det kan næppe siges kortere end: ’En sund jord giver sunde planter, der giver sunde dyr og mennesker’.

Vitalitets-tests

Hvordan kan vi da vurdere sundhedsværdien af de grøntsager, frugter, korn- og mælkeprodukter, vi spiser? Biokemisk ved vi, at organismers livsprocesser varetages af enzymer, specialiserede proteiner, så vi får værdifuld viden ved at analysere udvalgte enzymers aktivitet. Men udover diverse kemiske analyser råder den biodynamiske forskning bl.a. over de såkaldte billeddannende metoder og vitalitets-tests. For at bedømme fødevarers kvalitet må vi kende både deres indhold af mineraler, vitaminer, antioxidanter o.a., og derudover noget om f.eks. guleroden og agurken som levende organismer: Er guleroden ‘et godt liv’? Er agurken en stresset og svækket organisme uden nogen modstandskraft mod mikroorganismer? Hertil behøver vi metoder der netop afspejler organismens robusthed og afgørende livsprocesser.

Foreskningsforeningen har igennem de seneste år udviklet og afprøvet en vitalitets-tes for agurker. Fremgangsmåder er lidt forenklet således: Agurken skæres i 2cm stykker, disse bliver omhyggeligt samlet igen, rulles ind i husholdningsfilm, anbringes i et varmeskab i 14 dage ved 24 gr C, og derefter bedømmes agurken ud fra stykkernes evne til at modstå angreb fra mikroorganismer, til at bevare sin grønne farve og til at vokse sammen i snitfladerne, så de igen udgør en agurk. Antagelsen er her, at disse egenskaber hænger umiddelbart sammen med agurkens evne til at bidrage til vores sundhed og vitalitet.

Alle forsøg siden 2014 har givet den samme konklusion: Konventionelle agurker, der er dyrket i vandkultur, bliver inden for 7 dage relativt hurtigt angrebet af mikroorganismer, den grønne farve afløses i større eller mindre grad af gule nuancer, og stykker er kun i mindre grad vokset sammen i snitfladerne. Omvendt udviser de økologiske og biodynamiske agurker typisk ingen tegn på mikroorganisme-angreb før efter 2-3 uger, snitstykkerne bevarer deres grønne farve længere, og de vokser sammen igen.

På basis af en større undersøgelse af knap 300 konventionelle, økologiske og biodynamiske agurker fra Danmark, Polen og Slovenien, med en blanding af moderne og ældre sorter, var konklusionen tilsvarende klar: (a) Agurkers vitalitet udviser et kurveforløb hen over sæsonen, med kulmination midt på sommeren. (b) De østeuropæiske agurker klarede sig bedre end de danske, formodentlig fordi de har bevaret et antal ‘ældre’ egenskaber, især tykkere skal og flere bitterstoffer. (c) Derudover klarede de biodynamiske agurker sig som tendens bedre end de økologiske, dog var antallet af biodynamiske prøver for lille til at drage sikre konklusioner.

Målet er nu i et projekt, der er under planlægning, at stille skarpt på økologiske og biodynamiske agurkers vitalitet. Er det således, at biodynamiske agurker rent faktisk er mere vitale, og i så fald hvilke faktorer er da afgørende: sorterne, livet i jorden, brugen af kompost, og/eller brugen af de biodynamiske præparater? På sigt er forventningen, at metoden kan blive et simpelt og brugbart redskab for gartnere til at optimere deres produktion, og for grossister til at udvælge de bedste råvarer.