{"id":8,"date":"2019-11-18T12:00:02","date_gmt":"2019-11-18T12:00:02","guid":{"rendered":"http:\/\/biodynamiskforskning.dk\/?page_id=8"},"modified":"2026-08-12T15:35:05","modified_gmt":"2026-08-12T15:35:05","slug":"forskning","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/?page_id=8","title":{"rendered":"Forskning"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

Foreningens aktiviteter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

1997-2000:  De biodynamiske pr\u00e6paraters virkning p\u00e5 planters kvalitet<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Foreningen arbejdede med markfors\u00f8g for at unders\u00f8ge biodynamiske pr\u00e6paraters virkning p\u00e5 planters kvalitet. Her blev det dokumenteret, at gentagen brug af Kiselpr\u00e6paratet (pr\u00e6p. 501) reducerede indholdet af u\u00f8nskede frie N-forbindelser i hvidk\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

2001-2014:  Udvikling og dokumentation af biokrystallisationsmetoden<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

I samarbejde med tyske og hollandske forskere blev gennemf\u00f8rt en omfattende udvikling og dokumentation af metoden (ogs\u00e5 kaldet kobberklorid-krystallisation), herunder en formel validering af metoden. Metoden er s\u00e5ledes videnskabeligt anerkendt til at unders\u00f8ge biologiske pr\u00f8vers ‘billeddannende egenskaber’.Arbejdet har igennem \u00e5rene v\u00e6ret st\u00f8ttet ikke mindst af den tyske fond Software AG-Stiftung, samt diverse europ\u00e6iske fonde.<\/p>\n\n\n\n

2014-:  Informationsaktivitet omkring f\u00f8devarekvalitet<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 2016 udgav foreningen bogen \u2019Vitalitet \u2013 fra muld til mave\u2019, som efterf\u00f8lgende er oversat til engelsk og fransk. Bogens n\u00f8glebudskab er, at viden om mineraler, proteiner, vitaminer og antioxidanter i vores f\u00f8devarer er v\u00e6rdifuld, dog er vores gr\u00f8ntsager, korn og frugter som udgangspunkt levende organismer, der skal betragtes og unders\u00f8ges som s\u00e5dan, med udgangspunkt i begrebet vitalitet. Dette defineres l\u00f8seligt som ‘En organismes evne til at opretholde sine livsprocesser under pres fra omgivelserne’, og ‘Evne til positivt at p\u00e5virke og regulere menneskets livsprocesser’.<\/p>\n\n\n\n

Diverse faktorer p\u00e5virker vores sundhed, men der er n\u00e6ppe tvivl om, at faldet i f\u00f8devarekvaliteten er en v\u00e6sentlig medvirkende \u00e5rsag, med en stadigt st\u00e6rkere industrialisering af landbruget og f\u00f8devareindu-strien. Vores f\u00f8devarer skal v\u00e6re vitale\/resiliente, s\u00e5 de kan underst\u00f8tte og styrke vores livsprocesser.<\/p>\n\n\n\n

Et centralt punkt i biodynamisk landbrug er, at planten skal vokse i en levende jord. Hvis planten ikke n\u00e6res af en levende jord med en rig humus, kan den ikke gennemf\u00f8re sin frugtdannelse og livscyklus optimalt. Sammenlign den gr\u00e5-hvide, vilde gulerod, der vokser i vejkanten, med nutidens dyrkede guler\u00f8dder. En frugtdannelse er blevet \u2019indsat\u2019 i den vilde gulerod, formodentlig i den oldpersiske kulturperiode. Moderne guler\u00f8dder er s\u00e5ledes opbygget af frugtv\u00e6v. Fra vin-planten ved vi, at druer af h\u00f8j kvalitet har brug for en lang modningsproces, dvs. den sidste del af frugtdannelsen, f\u00f8r h\u00f8st.<\/p>\n\n\n\n

Som mennesker skal vi ern\u00e6re os af f\u00f8devarer, der ikke blot indeholder n\u00e6ringsstoffer, men ogs\u00e5 \u00e5ndelige kr\u00e6fter, der b\u00e6rer ern\u00e6rings-impulser til hele mennesket, til krop, sj\u00e6l og \u00e5nd. Herved kan vi udvikle os fuldt ud som mennesker, med f\u00f8lelsesm\u00e6ssige, mentale og spirituelle evner. Det kan n\u00e6ppe siges kortere end: \u2019En sund jord giver sunde planter, der giver sunde dyr og mennesker\u2019.<\/p>\n\n\n\n

2016-: \u00a0Forskning i vitalitet hos afgr\u00f8der fra Gr\u00e6skar-familien<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Forskerforeningen har siden 2016 arbejdet med udvikling af vitalitetstests for afgr\u00f8der fra Gr\u00e6skar-familien, indledningsvist agurker. Den enkelte plantepr\u00f8ve vurderes i forhold til tre kriterier: (a) Evnen til at bevare sin naturlige farve; (b) Evnen til at modst\u00e5 mikrobielt angreb; (c) Evnen til at ‘hele’ snitfladerne, hvorved snitstykkerne vokser sammen til en \u2019hel’ pr\u00f8ve igen. Hypotesen er da, at disse egenskaber er st\u00e6rkt relateret til plantens evne til at bidrage til vores sundhed og vitalitet\/resiliens.<\/p>\n\n\n\n

Vort seneste europ\u00e6iske fors\u00f8g med 864 konventionelle, \u00f8kologiske og biodynamiske agurker dokumenterede, at biodynamiske agurker har den h\u00f8jeste vitalitet. M\u00e5let for det planlagte fors\u00f8g i 2026 er at identificere d\u00e9 prim\u00e6re faktorer, der p\u00e5virker vitaliteten, forventet jordkvaliteten, brugen af \u200b\u200bkompost, valget af sorter og brugen af \u200b\u200bde biodynamiske pr\u00e6parater.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Foreningens aktiviteter 1997-2000:  De biodynamiske pr\u00e6paraters virkning p\u00e5 planters kvalitet Foreningen arbejdede med markfors\u00f8g for at unders\u00f8ge biodynamiske pr\u00e6paraters virkning p\u00e5 planters kvalitet. Her blev det dokumenteret, at gentagen brug af Kiselpr\u00e6paratet (pr\u00e6p. 501) reducerede indholdet af u\u00f8nskede frie N-forbindelser i hvidk\u00e5l. 2001-2014:  Udvikling og dokumentation af biokrystallisationsmetoden I samarbejde…<\/p>\n

Continue reading<\/span><\/i><\/a> <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"template-nosidebar.php","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"class_list":["post-8","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8"}],"version-history":[{"count":19,"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":287,"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8\/revisions\/287"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}