{"id":8,"date":"2019-11-18T12:00:02","date_gmt":"2019-11-18T12:00:02","guid":{"rendered":"http:\/\/biodynamiskforskning.dk\/?page_id=8"},"modified":"2026-01-28T11:03:08","modified_gmt":"2026-01-28T11:03:08","slug":"forskning","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/?page_id=8","title":{"rendered":"Forskning"},"content":{"rendered":"\n
\n
\n

Foreningens aktiviteter<\/strong><\/p>\n\n\n\n

1997-2000:  De biodynamiske pr\u00e6paraters virkning p\u00e5 planters kvalitet<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Foreningen arbejdede med markfors\u00f8g for at unders\u00f8ge biodynamiske pr\u00e6paraters virkning p\u00e5 planters kvalitet. Her blev det dokumenteret, at gentagen brug af Kiselpr\u00e6paratet (pr\u00e6p. 501) reducerede indholdet af u\u00f8nskede frie N-forbindelser i hvidk\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

2001-2014:  Udvikling og dokumentation af biokrystallisationsmetoden<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

I samarbejde med tyske og hollandske forskere blev gennemf\u00f8rt en omfattende udvikling og dokumentation af metoden (ogs\u00e5 kaldet kobberklorid-krystallisation), herunder en formel validering af metoden. Metoden er s\u00e5ledes videnskabeligt anerkendt til at unders\u00f8ge biologiske pr\u00f8vers ‘billeddannende egenskaber’. I dag anvendes metoden prim\u00e6rt ved Kassel Universitet (KU; Tyskland) og Hiscia Institut (HI; Schweiz). Bl.a. f\u00f8lgende personer er aktive: G. Mergardt (KU), U. Geier og R. Bornh\u00fcter (Institut for Biologisk-Dynamisk Forskning, Darmstadt), P. Doesburg, S. Baumgartner, C. Scherr og J. Zeise (HI; Bern Universitet; CH). Arbejdet har igennem \u00e5rene v\u00e6ret st\u00f8ttet ikke mindst af den tyske fond Software AG-Stiftung, samt diverse europ\u00e6iske fonde.<\/p>\n\n\n\n

2014-:  Informationsaktivitet omkring f\u00f8devarekvalitet<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

I 2014 flyttede foreningen fokus fra biokrystallisations-forskning til informations-aktiviteter omkring sammenh\u00e6ngen mellem dyrkningssystemer, f\u00f8devarekvalitet og menneskers sundhed. I 2016 udgav foreningen bogen \u2019Vitalitet \u2013 fra muld til mave\u2019, som efterf\u00f8lgende er oversat til engelsk og fransk. Bogens n\u00f8glebudskab er, at viden om mineraler, proteiner, vitaminer og antioxidanter i vores f\u00f8devarer er v\u00e6rdifuld, dog er vores gr\u00f8ntsager, korn og frugter som udgangspunkt levende organismer, der skal betragtes og unders\u00f8ges som s\u00e5dan.<\/p>\n\n\n\n

Her er begrebet vitalitet afg\u00f8rende, groft defineret som ‘En organismes evne til at opretholde sine livsprocesser under pres fra omgivelserne’, og ‘Evne til positivt at p\u00e5virke og regulere menneskets livsprocesser’. Alle levende organismer skal kunne modst\u00e5 mikrobielle angreb, de skal kunne hele sm\u00e5 og store s\u00e5r, og de skal kunne formere sig. Kort sagt: de skal kunne realisere deres livscyklus.<\/p>\n\n\n\n

Under Landbrugskurset i 1924, der markerer starten p\u00e5 biodynamisk landbrug, udtalte \u00e5ndsforskeren R. Steiner, at hvis vi driver landbrug p\u00e5 basis af mineralsk kv\u00e6lstofg\u00f8dning, da vil n\u00e6ringsv\u00e6rdien af \u200b\u200bvores f\u00f8devarer gradvist falde. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er da, hvor langt dette fald er n\u00e5et i dag, 100 \u00e5r senere. Svaret er meget nedsl\u00e5ende, med Danmark som eksempel: den mandlige s\u00e6dkvalitet er i l\u00f8bet af mindre end 50 \u00e5r faldet med mere end 50%; talrige mennesker lider af mave-tarmsygdomme; mere end hver fjerde barn udviser s\u00e5kaldte atopiske symptomer, herunder astma, vejrtr\u00e6knings-besv\u00e6r, hudlidelser samt forskellige allergier og f\u00f8devareintolerancer.<\/p>\n\n\n\n

Diverse faktorer p\u00e5virker vores sundhed, men der er n\u00e6ppe tvivl om, at faldet i f\u00f8devarekvaliteten er en v\u00e6sentlig medvirkende \u00e5rsag, med en stadigt st\u00e6rkere industrialisering af landbruget og f\u00f8devareindu-strien. Vores f\u00f8devarer skal v\u00e6re vitale, s\u00e5 de kan underst\u00f8tte og styrke vores livsprocesser. I dag er konventionelle hydrokultur- systemer baseret p\u00e5 ‘inaktive v\u00e6kstmedier’, planterne g\u00f8des vha cirka 20 uorganiske n\u00e6ringsstoffer i det vand, der str\u00f8mmer rundt om r\u00f8dderne. Agurker, tomater, salat, kinak\u00e5l, auberginer, peberfrugter, radiser med mere dyrkes i dag p\u00e5 denne m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Et centralt punkt i biodynamisk landbrug er, at planten skal vokse i en levende jord. Hvis planten ikke n\u00e6res af en levende jord med en rig humus, kan den ikke gennemf\u00f8re sin frugtdannelse og livscyklus optimalt. Sammenlign den gr\u00e5-hvide, vilde gulerod, der vokser i vejkanten, med nutidens dyrkede guler\u00f8dder. En frugtdannelse er blevet \u2019indsat\u2019 i den vilde gulerod, formodentlig i den oldpersiske kulturperiode. Af denne grund er moderne guler\u00f8dder opbygget af frugtv\u00e6v. Omvendt kan en tomat, der dyrkes i hydro-kultur ikke realisere sin fulde modning og frugtdannelse uden en levende jord til at n\u00e6re den. Fra vin-planten ved vi, at druer af h\u00f8j kvalitet har brug for en lang modningsproces, dvs. den sidste del af frugtdannelsen, f\u00f8r h\u00f8st. Dette er tilf\u00e6ldet for alle afgr\u00f8der, men i vinproduktionen er dette en velkendt og integreret del af dyrkningen.<\/p>\n\n\n\n

Som mennesker skal vi ern\u00e6re os af f\u00f8devarer, der ikke blot indeholder n\u00e6ringsstoffer, men ogs\u00e5 vitalitet, der is\u00e6r opbygges under modningsprocessen, og som b\u00e6rer ern\u00e6rings-impulser til hele mennesket, til krop, sj\u00e6l og \u00e5nd. Herved kan vi udvikle os fuldt ud som mennesker, med f\u00f8lelsesm\u00e6ssige, mentale og spirituelle evner. Det kan n\u00e6ppe siges kortere end: \u2019En sund jord giver sunde planter, der giver sunde dyr og mennesker\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan kan vi s\u00e5 vurdere sundhedsv\u00e6rdien af \u200b\u200bgr\u00f8ntsager, frugter, korn og mejeriprodukter? Ud over de velkendte kemiske analyser kan vi anvende de s\u00e5kaldte komplement\u00e6re metoder, herunder de billeddannende metoder, biofotonm\u00e5ling, den empatiske f\u00f8devaretest, vitalitetstests o.a.<\/p>\n\n\n\n

2016-:  Forskning i agurkers vitalitet<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Forskerforeningen har siden 2016 arbejdet med en vitalitetstest for agurker. Den eksperimentelle procedure er s\u00e5re enkel: Agurken sk\u00e6res i 15 og 20 mm skiver; disse samles omhyggeligt igen, folieres ved hj\u00e6lp af husholdningsfilm og placeres i et varmeskab i 14 dage ved 24 grader C. Derefter vurderes agurken i forhold til tre vitalitets-kriterier: (a) Evnen til at bevare den gr\u00f8nne farve; (b) Evnen til at modst\u00e5 mikrobielt angreb; (c) Evnen til at ‘hele’ snitfladerne, hvorved snitstykkerne vokser sammen til en \u2019hel agurk\u2019 igen. Hypotesen er da, at disse egenskaber er st\u00e6rkt relateret til agurkens evne til at bidrage til vores sundhed og vitalitet.<\/p>\n\n\n\n

Siden 2016 har alle unders\u00f8gelser f\u00f8rt frem til samme konklusion: Konventionelle agurker fra hydrokultur-systemer bliver angrebet af mikroorganismer inden for 5-7 dage; deres gr\u00f8nne farve bliver i st\u00f8rre eller mindre grad erstattet af gule nuancer; og snitstykkerne kan kun i mindre grad hele snitfladerne. Omvendt bevarer de \u00f8kologiske og biodynamiske agurker overvejende\/helt den gr\u00f8nne farve; de har langt f\u00e6rre mikroorganisme-angreb; og de heler typisk snitfladerne i en grad, s\u00e5 de sammenvoksede snitstykker kan holdes vandret uden at br\u00e6kke i nogen snitflade.<\/p>\n\n\n\n

Vort seneste europ\u00e6iske fors\u00f8g med 864 konventionelle, \u00f8kologiske og biodynamiske agurker dokumenterede, at biodynamiske agurker har den h\u00f8jeste vitalitet. M\u00e5let for det planlagte fors\u00f8g i 2026 er at identificere d\u00e9 prim\u00e6re faktorer, der p\u00e5virker vitaliteten, forventet jordkvaliteten, brugen af \u200b\u200bkompost, valget af sorter og brugen af \u200b\u200bde biodynamiske pr\u00e6parater.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Foreningens aktiviteter 1997-2000:  De biodynamiske pr\u00e6paraters virkning p\u00e5 planters kvalitet Foreningen arbejdede med markfors\u00f8g for at unders\u00f8ge biodynamiske pr\u00e6paraters virkning p\u00e5 planters kvalitet. Her blev det dokumenteret, at gentagen brug af Kiselpr\u00e6paratet (pr\u00e6p. 501) reducerede indholdet af u\u00f8nskede frie N-forbindelser i hvidk\u00e5l. 2001-2014:  Udvikling og dokumentation af biokrystallisationsmetoden I samarbejde…<\/p>\n

Continue reading<\/span><\/i><\/a> <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"template-nosidebar.php","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"footnotes":""},"class_list":["post-8","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=8"}],"version-history":[{"count":16,"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":268,"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/8\/revisions\/268"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/biodynamiskforskning.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=8"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}