Foreningens aktiviteter
1997-2000: De biodynamiske præparaters virkning på planters kvalitet
Foreningen arbejdede med markforsøg for at undersøge biodynamiske præparaters virkning på planters kvalitet. Her blev det blandt andet fundet, at gentagen brug af Horn Kisel præparatet – præparat 501 – reducerede indholdet af uønskede frie N-forbindelser i hvidkål.
2001-2014: Udvikling og dokumentation af biokrystallisationsmetoden
I samarbejde med tyske og hollandske forskere blev der gennemført en omfattende udvikling og dokumentation af metoden (også kaldet kobberklorid-krystallisation), herunder en formel validering af metoden. Herved blev metoden videnskabeligt anerkendt som en metode til at undersøge biologiske prøvers billeddannende egenskaber. I dag omfatter forskningsgruppen følgende medlemmer: G. Mergardt, N. Busscher, J. Fritz og M. Athmann (Kassel Universitet), U. Geier og R. Bornhüter (Institut for Biologisk-Dynamisk Forskning, Darmstadt), P. Doesburg, S. Baumgartner, C. Scherr og J. Zeise (Bern Universitet; Hiscia Institut; CH). Arbejdet har igennem årene været støttet ikke mindst af den tyske fond Software AG-Stiftung, og mindre, europæiske fonde.
2016-: Informationsaktivitet omkring fødevarekvalitet
I 2013 flyttede foreningen fokus fra biokrystallisations-forskning til informations-aktiviteter omkring sammenhængen mellem dyrkningssystemer, fødevarekvalitet og menneskers sundhed. I 2016 udgav foreningen bogen ’Vitalitet – fra muld til mave’, som efterfølgende er oversat til engelsk og fransk. Bogens nøglebudskab er, at viden om mineraler, proteiner, vitaminer og antioxidanter i vores fødevarer er værdifuld, men vi må erkende, at vores grøntsager, korn og frugter er levende organismer, der skal betragtes og undersøges som sådan.
Her er begrebet vitalitet værdifuldt, groft defineret som en organismes evne til at opretholde sine livsprocesser under pres fra omgivelserne, og til positivt at påvirke og regulere menneskets livsprocesser. Alle levende organismer skal kunne modstå mikrobielle angreb, de skal kunne hele små og store sår, og de skal kunne formere sig. Kort sagt: de skal kunne realisere deres livscyklus.
Under Landbrugskurset, som i 1924 startede biodynamisk landbrug, udtalte åndsforskeren R. Steiner, at hvis vi driver landbrug på basis af mineralsk kvælstofgødning, da vil næringsværdien af vores fødevarer gradvist falde. Dette rejser det alvorlige spørgsmål, hvor langt dette fald er nået i dag, næsten 100 år senere. Svaret kan meget vel være meget nedslående. Med Danmark som eksempel: den mandlige sædkvalitet er i løbet af mindre end 50 år faldet med mere end 50%; talrige mennesker lider af mave-tarmsygdomme; mere end hver fjerde barn udviser såkaldte atopiske symptomer, herunder astma, vejrtræknings-besvær, hudlidelser samt forskellige allergier og fødevareintolerancer.
Baggrunden for dette er kompleks, men der er ingen tvivl om, at reduktionen i fødevare-kvaliteten er en væsentlig medvirkende årsag, med baggrund i den stadigt stærkere industria-lisering af landbruget og fødevareindustrien. Vore fødevarer skal være vitale, hvorved de kan understøtte og styrke vores livsprocesser. I dag er konventionelle hydrokultur- systemer baseret på ‘inaktive vækstmedier’, planterne vokser i et stenuldslignende materiale, næret af cirka 20 uorganiske næringsstoffer fra vandet, der strømmer rundt om rødderne. Agurker, tomater, salat, kinakål, auberginer, peberfrugter, radiser med mere dyrkes i dag på denne måde.
Et centralt punkt i biodynamisk landbrug er, at planten skal vokse i en levende jord. Hvis planten ikke næres af en levende jord med en rig humus, kan den ikke gennemføre sin frugtdannelse. Sammenlign den grå-hvide, vilde gulerod, der vokser i vejkanten, med nutidens dyrkede gulerødder. En frugtdannelse er blevet ’indsat’ i den vilde gulerod, formodentlig i den oldpersiske kulturperiode. Som et resultat af dette er moderne gulerødder opbygget af frugtvæv. I modsætning til dette kan en tomat, der dyrkes i hydrokultur ikke fuldt ud realisere sin modning og frugtdannelse uden den levende jord til at nære den. Fra vinplanten ved vi, at druer af høj kvalitet har brug for en lang modningsproces før høst. Dette er i bund og grund tilfældet for alle afgrøder, men i vinproduktionen er dette en velkendt, integreret del af vindyrkningen.
Som mennesker skal vi ernære os af fødevarer, der ikke kun indeholder næringsstoffer, men også vitalitetsegenskaber, der opbygges under modningsprocessen, og som bærer ernæringsimpulser til hele mennesket som krop, sjæl og ånd. Herved kan vi udvikle os fuldt ud som mennesker, med følelsesmæssige, mentale og spirituelle evner. Det kan næppe siges kortere end: ’En sund jord giver sunde planter, der giver sunde dyr og mennesker’.
Hvordan kan vi så vurdere sundhedsværdien af grøntsager, frugter, korn og mejeriprodukter? Ud over de velkendte kemiske analyser kan vi anvende komplementære metoder såsom de billeddannende metoder, biofotonmålinger, empatiske fødevaretests, vitalitetstests og clairvoyante undersøgelser.
2016-: Forskning i agurkers vitalitet
Forskerforeningen har siden 2016 udviklet og afprøvet en vitalitetstest for agurker. Den eksperimentelle procedure er såre enkel: Agurken skæres i 15 og 20 mm skiver; disse samles omhyggeligt igen, folieres ved hjælp af husholdningsfilm og placeres i et varmeskab i 14 dage ved 24 grader C. Derefter vurderes agurken i forhold til tre vitalitetsindikatorer: (a) dens evne til at bevare sin grønne farve; (b) dens evne til at modstå mikrobielt angreb; (c) dens evne til at helbrede snitfladerne, hvorved snitstykkerne vokser sammen til en ’hel agurk’ igen. Hypotesen er, at disse egenskaber er direkte relateret til agurkens evne til at bidrage til vores sundhed og vitalitet.
Siden 2016 har alle undersøgelser ført til samme konklusion: Konventionelle agurker fra hydrokultur-systemer bliver angrebet af mikroorganismer inden for 5-7 dage, deres grønne farve bliver i større eller mindre grad blive erstattet af gule nuancer, og snitstykkerne kan kun i mindre grad hele snitfladerne. Omvendt vil de økologiske og biodynamiske agurker overvejende bevare den grønne farve, de vil have langt færre mikroorganisme-angreb, og de heler typisk snitfladerne i en grad, så den sammenvoksede snitstykker kan holdes vandret uden at brække i nogen snitflade.
Baseret på forsøg med mere end 600 agurker, med konventionelle, økologiske og biodynamiske agurker, med moderne og ældre sorter, med danske, polske, slovenske, spanske og hollandske agurker, er arbejdshypotesen idag: (a) østeuropæiske, ældre agurke-sorter, med tykkere hud og et højere indhold af bitterstoffer, er mere vitale end moderne, vestlige sorter; (b) biodynamiske agurker har et potentiale for højere vitalitet end økologiske. Målet for de kommende års arbejde er at teste denne hypotese, og herunder at identificere dé primære faktorer, der påvirker vitaliteten: jordkvaliteten, brugen af kompost, valget af sorter og/eller brugen af de biodynamiske præparater?
