Foreningens aktiviteter
1997-2000: De biodynamiske præparaters virkning på planters kvalitet
Foreningen arbejdede med markforsøg for at undersøge biodynamiske præparaters virkning på planters kvalitet. Her blev det dokumenteret, at gentagen brug af Kiselpræparatet (præp. 501) reducerede indholdet af uønskede frie N-forbindelser i hvidkål.
2001-2014: Udvikling og dokumentation af biokrystallisationsmetoden
I samarbejde med tyske og hollandske forskere blev gennemført en omfattende udvikling og dokumentation af metoden (også kaldet kobberklorid-krystallisation), herunder en formel validering af metoden. Metoden er således videnskabeligt anerkendt til at undersøge biologiske prøvers ‘billeddannende egenskaber’. I dag anvendes metoden primært ved Kassel Universitet (KU; Tyskland) og Hiscia Institut (HI; Schweiz). Bl.a. følgende personer er aktive: G. Mergardt (KU), U. Geier og R. Bornhüter (Institut for Biologisk-Dynamisk Forskning, Darmstadt), P. Doesburg, S. Baumgartner, C. Scherr og J. Zeise (HI; Bern Universitet; CH). Arbejdet har igennem årene været støttet ikke mindst af den tyske fond Software AG-Stiftung, samt diverse europæiske fonde.
2014-: Informationsaktivitet omkring fødevarekvalitet
I 2014 flyttede foreningen fokus fra biokrystallisations-forskning til informations-aktiviteter omkring sammenhængen mellem dyrkningssystemer, fødevarekvalitet og menneskers sundhed. I 2016 udgav foreningen bogen ’Vitalitet – fra muld til mave’, som efterfølgende er oversat til engelsk og fransk. Bogens nøglebudskab er, at viden om mineraler, proteiner, vitaminer og antioxidanter i vores fødevarer er værdifuld, dog er vores grøntsager, korn og frugter som udgangspunkt levende organismer, der skal betragtes og undersøges som sådan.
Her er begrebet vitalitet afgørende, groft defineret som ‘En organismes evne til at opretholde sine livsprocesser under pres fra omgivelserne’, og ‘Evne til positivt at påvirke og regulere menneskets livsprocesser’. Alle levende organismer skal kunne modstå mikrobielle angreb, de skal kunne hele små og store sår, og de skal kunne formere sig. Kort sagt: de skal kunne realisere deres livscyklus.
Under Landbrugskurset i 1924, der markerer starten på biodynamisk landbrug, udtalte åndsforskeren R. Steiner, at hvis vi driver landbrug på basis af mineralsk kvælstofgødning, da vil næringsværdien af vores fødevarer gradvist falde. Spørgsmålet er da, hvor langt dette fald er nået i dag, 100 år senere. Svaret er meget nedslående, med Danmark som eksempel: den mandlige sædkvalitet er i løbet af mindre end 50 år faldet med mere end 50%; talrige mennesker lider af mave-tarmsygdomme; mere end hver fjerde barn udviser såkaldte atopiske symptomer, herunder astma, vejrtræknings-besvær, hudlidelser samt forskellige allergier og fødevareintolerancer.
Diverse faktorer påvirker vores sundhed, men der er næppe tvivl om, at faldet i fødevarekvaliteten er en væsentlig medvirkende årsag, med en stadigt stærkere industrialisering af landbruget og fødevareindu-strien. Vores fødevarer skal være vitale, så de kan understøtte og styrke vores livsprocesser. I dag er konventionelle hydrokultur- systemer baseret på ‘inaktive vækstmedier’, planterne gødes vha cirka 20 uorganiske næringsstoffer i det vand, der strømmer rundt om rødderne. Agurker, tomater, salat, kinakål, auberginer, peberfrugter, radiser med mere dyrkes i dag på denne måde.
Et centralt punkt i biodynamisk landbrug er, at planten skal vokse i en levende jord. Hvis planten ikke næres af en levende jord med en rig humus, kan den ikke gennemføre sin frugtdannelse og livscyklus optimalt. Sammenlign den grå-hvide, vilde gulerod, der vokser i vejkanten, med nutidens dyrkede gulerødder. En frugtdannelse er blevet ’indsat’ i den vilde gulerod, formodentlig i den oldpersiske kulturperiode. Af denne grund er moderne gulerødder opbygget af frugtvæv. Omvendt kan en tomat, der dyrkes i hydro-kultur ikke realisere sin fulde modning og frugtdannelse uden en levende jord til at nære den. Fra vin-planten ved vi, at druer af høj kvalitet har brug for en lang modningsproces, dvs. den sidste del af frugtdannelsen, før høst. Dette er tilfældet for alle afgrøder, men i vinproduktionen er dette en velkendt og integreret del af dyrkningen.
Som mennesker skal vi ernære os af fødevarer, der ikke blot indeholder næringsstoffer, men også vitalitet, der især opbygges under modningsprocessen, og som bærer ernærings-impulser til hele mennesket, til krop, sjæl og ånd. Herved kan vi udvikle os fuldt ud som mennesker, med følelsesmæssige, mentale og spirituelle evner. Det kan næppe siges kortere end: ’En sund jord giver sunde planter, der giver sunde dyr og mennesker’.
Hvordan kan vi så vurdere sundhedsværdien af grøntsager, frugter, korn og mejeriprodukter? Ud over de velkendte kemiske analyser kan vi anvende de såkaldte komplementære metoder, herunder de billeddannende metoder, biofotonmåling, den empatiske fødevaretest, vitalitetstests o.a.
2016-: Forskning i agurkers vitalitet
Forskerforeningen har siden 2016 arbejdet med en vitalitetstest for agurker. Den eksperimentelle procedure er såre enkel: Agurken skæres i 15 og 20 mm skiver; disse samles omhyggeligt igen, folieres ved hjælp af husholdningsfilm og placeres i et varmeskab i 14 dage ved 24 grader C. Derefter vurderes agurken i forhold til tre vitalitets-kriterier: (a) Evnen til at bevare den grønne farve; (b) Evnen til at modstå mikrobielt angreb; (c) Evnen til at ‘hele’ snitfladerne, hvorved snitstykkerne vokser sammen til en ’hel agurk’ igen. Hypotesen er da, at disse egenskaber er stærkt relateret til agurkens evne til at bidrage til vores sundhed og vitalitet.
Siden 2016 har alle undersøgelser ført frem til samme konklusion: Konventionelle agurker fra hydrokultur-systemer bliver angrebet af mikroorganismer inden for 5-7 dage; deres grønne farve bliver i større eller mindre grad erstattet af gule nuancer; og snitstykkerne kan kun i mindre grad hele snitfladerne. Omvendt bevarer de økologiske og biodynamiske agurker overvejende/helt den grønne farve; de har langt færre mikroorganisme-angreb; og de heler typisk snitfladerne i en grad, så de sammenvoksede snitstykker kan holdes vandret uden at brække i nogen snitflade.
Vort seneste europæiske forsøg med 864 konventionelle, økologiske og biodynamiske agurker dokumenterede, at biodynamiske agurker har den højeste vitalitet. Målet for det planlagte forsøg i 2026 er at identificere dé primære faktorer, der påvirker vitaliteten, forventet jordkvaliteten, brugen af kompost, valget af sorter og brugen af de biodynamiske præparater.
