Foreningens aktiviteter
1997-2000: De biodynamiske præparaters virkning på planters kvalitet
Foreningen arbejdede med markforsøg for at undersøge biodynamiske præparaters virkning på planters kvalitet. Her blev det dokumenteret, at gentagen brug af Kiselpræparatet (præp. 501) reducerede indholdet af uønskede frie N-forbindelser i hvidkål.
2001-2014: Udvikling og dokumentation af biokrystallisationsmetoden
I samarbejde med tyske og hollandske forskere blev gennemført en omfattende udvikling og dokumentation af metoden (også kaldet kobberklorid-krystallisation), herunder en formel validering af metoden. Metoden er således videnskabeligt anerkendt til at undersøge biologiske prøvers ‘billeddannende egenskaber’.Arbejdet har igennem årene været støttet ikke mindst af den tyske fond Software AG-Stiftung, samt diverse europæiske fonde.
2014-: Informationsaktivitet omkring fødevarekvalitet
I 2016 udgav foreningen bogen ’Vitalitet – fra muld til mave’, som efterfølgende er oversat til engelsk og fransk. Bogens nøglebudskab er, at viden om mineraler, proteiner, vitaminer og antioxidanter i vores fødevarer er værdifuld, dog er vores grøntsager, korn og frugter som udgangspunkt levende organismer, der skal betragtes og undersøges som sådan, med udgangspunkt i begrebet vitalitet. Dette defineres løseligt som ‘En organismes evne til at opretholde sine livsprocesser under pres fra omgivelserne’, og ‘Evne til positivt at påvirke og regulere menneskets livsprocesser’.
Diverse faktorer påvirker vores sundhed, men der er næppe tvivl om, at faldet i fødevarekvaliteten er en væsentlig medvirkende årsag, med en stadigt stærkere industrialisering af landbruget og fødevareindu-strien. Vores fødevarer skal være vitale/resiliente, så de kan understøtte og styrke vores livsprocesser.
Et centralt punkt i biodynamisk landbrug er, at planten skal vokse i en levende jord. Hvis planten ikke næres af en levende jord med en rig humus, kan den ikke gennemføre sin frugtdannelse og livscyklus optimalt. Sammenlign den grå-hvide, vilde gulerod, der vokser i vejkanten, med nutidens dyrkede gulerødder. En frugtdannelse er blevet ’indsat’ i den vilde gulerod, formodentlig i den oldpersiske kulturperiode. Moderne gulerødder er således opbygget af frugtvæv. Fra vin-planten ved vi, at druer af høj kvalitet har brug for en lang modningsproces, dvs. den sidste del af frugtdannelsen, før høst.
Som mennesker skal vi ernære os af fødevarer, der ikke blot indeholder næringsstoffer, men også åndelige kræfter, der bærer ernærings-impulser til hele mennesket, til krop, sjæl og ånd. Herved kan vi udvikle os fuldt ud som mennesker, med følelsesmæssige, mentale og spirituelle evner. Det kan næppe siges kortere end: ’En sund jord giver sunde planter, der giver sunde dyr og mennesker’.
2016-: Forskning i vitalitet hos afgrøder fra Græskar-familien
Forskerforeningen har siden 2016 arbejdet med udvikling af vitalitetstests for afgrøder fra Græskar-familien, indledningsvist agurker. Den enkelte planteprøve vurderes i forhold til tre kriterier: (a) Evnen til at bevare sin naturlige farve; (b) Evnen til at modstå mikrobielt angreb; (c) Evnen til at ‘hele’ snitfladerne, hvorved snitstykkerne vokser sammen til en ’hel’ prøve igen. Hypotesen er da, at disse egenskaber er stærkt relateret til plantens evne til at bidrage til vores sundhed og vitalitet/resiliens.
Vort seneste europæiske forsøg med 864 konventionelle, økologiske og biodynamiske agurker dokumenterede, at biodynamiske agurker har den højeste vitalitet. Målet for det planlagte forsøg i 2026 er at identificere dé primære faktorer, der påvirker vitaliteten, forventet jordkvaliteten, brugen af kompost, valget af sorter og brugen af de biodynamiske præparater.
